Om Ayni
Ayni – Giv tilbage til naturen
Ayni er en non-profit organisation, der arbejder for at gøre det til en ny folkelig tradition at give tilbage til naturen – ved at plante træer på mærkedage, livets milepæle eller bare fordi man har lyst.
Derudover arbejder vi på at nemt: Med et enkelt swipe på din telefon vil vi gøre det muligt for dig at plante et træ – til dig selv eller som gave. Et træ, der kan leve i hundrede år, længe efter os, og skabe liv for dyr, fugle og insekter undervejs. Vi er der ikke helt endnu med swipe-løsningen, men arbejder på sagen.
Vores mission:
Vi tror på handling frem for passivitet – og at vi sammen kan plante 1 milliarder træer uden at vente på regeringen.
At plante et træ virker måske ikke som at gøre den store forskel. Men forestil dig, hvis hver dansker plantede blot et enkelt træ på sin fødselsdag – så vil vi alene i Danmark plante over fem millioner nye træer hvert år – det viser, hvad vi kan, hvis vi handler i fællesskab.
Sådan arbejder vi:
Vi samarbejder med etablerede organisationer med erfaring i skovrejsning. Når du planter et træ via Ayni, vælger du selv, om du vil støtte en specifik organisation eller lade dit bidrag gå til en fællespulje, der fordeles ligeligt mellem vores partnere. Du kan også vælge at støtte en organisation direkte gennem os.
Hvorfor denne model?
Fordi jo flere træer, jo bedre. Vi vil gøre det nemt for alle at bidrage – også for dem, der ikke har grønne fingre. Ved at samle eksisterende initiativer under én paraply skaber vi fælles kraft og gør det lettere at handle.
Og ved at samarbejde med erfarne partnere, som er eksperter i skovrejsning og naturpleje, lader vi dem gøre det, de er bedst til. På den måde skaber vi størst mulig positiv effekt ved at plante flest mulige træer – i den højest mulige kvalitet.
Vores rolle er at sprede traditionen med at plante træer i forbindelse med livets mærkedage – og gøre det til en naturlig og meningsfuld måde at give tilbage til naturen på.
Historien bag
Idéen til Ayni startede efter en rejse til Sydamerika, hvor stifterne mødte en lokal shaman. En snak om klimaforandringer, en rejse med stærke visioner og observeringer af de lokales traditioner om at give offergaver til moderjord for at vise taknemlighed for det liv hun bringer os blev frøene til idéen. Efter hjemrejsen til Danmark gik stifteren stadig og tænkte over hvordan hun kunne give tilbage til naturen. Da en baby var på vej, kom idéen; at plante 1000 træer for at fejre ankomsten - og som en offergave - og gøre det til en tradition.
Ayni kommer fra en gammel andinsk filosofi og betyder gensidighed. Det er troen på, at livet bygger på balance – mellem at give og modtage, individ og fællesskab, menneske og natur. Ayni minder os om, at vi alle hænger sammen og deler ansvar for den verden, vi skaber.
Små skridt – stor forskel
Ayni gør det muligt at handle. Hver eneste lille handling tæller. Og når vi går sammen, kan vi skabe store forandringer – ét træ ad gangen