Når Ayni planter gennem Klimaskovfonden tælles et træ først med som plantet, når hele den nye skov er etableret, og projektet er godkendt – enten af Klimaskovfonden selv eller af en ekstern, uafhængig validator. Ved godkendelsen sikres det, at det antal træer, der er givet støtte til, er blevet plantet, og at træerne trives.

Antallet af træer på arealet vil dog typisk falde over tid, i takt med at træerne vokser og optager mere plads. Dette er indregnet i beregningerne af skovens CO₂-effekt, og man kan derfor være tryg ved, at den forventede CO₂-binding realiseres, efterhånden som skoven udvikler sig.

Når der plantes ny skov, placeres træerne normalt med cirka 1,5 meters afstand. Så tæt står træerne ikke i en fuldvoksen skov, og derfor tyndes der løbende ud. Nogle træer vil naturligt klare sig bedre end andre, og visse træer plantes bevidst for at fremme væksten hos langsomt voksende arter, hvilket også styrker skovens evne til at binde CO₂.

Der er altid garanti for, at der vil være skov på de arealer, hvor der er plantet træer med støtte fra Klimaskovfonden. Skovene er omfattet af fredskovspligt, hvilket betyder, at selvom voksne træer kan blive fældet, skal der altid genplantes. Der vil således være skov på arealet – nu og i fremtiden.

En hektar skov optager i gennemsnit 345 ton CO2 ifølge Klimaskovfondens beregninger. Fonden stiller krav om 4.000 planter pr. hektar, men også om at der er et biodiversitetsareal på mindst 10 %, hvor der ikke plantes træer. I de første 7 godkendte projekter er der derfor plantet i gennemsnit 3.440 træer pr. hektar.  

Når du planter et træ fra Klimaskovfonden gennem Ayni, stiller Klimafonden krav om stor diversitet, en stor andel af løvtræer og hjemmehørende arter i de skove, der plantes. Det vil sige, at skovene vil bestå af mange forskellige træer og buskarter. En optælling af træerne i de første syv skovprojekter viser, at der plantes langt flest egetræer efterfulgt af fuglekirsebær, lærk, lind og bøg. Optællingen viser også, at der i alt er plantet 50 forskellige arter i de syv nye skove, og at der i gennemsnit er 21 forskellige arter i skovene.  

 

Når der gives et bidrag til ét enkelt træ, fungerer Klimaskovfonden som garanti for, at træet bliver plantet på et af de arealer, som fonden har støttet. Når der er indsamlet nok bidrag til at etablere en hel skov, videreformidles midlerne til et konkret skovrejsningsprojekt. Disse projekter fremgår af Klimaskovfondens hjemmeside, hvor det også er muligt at følge deres fremdrift.

Står mit træ i skoven, så jeg kan tage ud og finde det?

Når man planter en hel skov, som Klimaskovfonden gør, sker det på en lidt anden måde, end hvis du planter et træ hjemme i haven, som du kan gå og vande. Der plantes ret små træer og der plantes mange flere træer, end der kommer til at stå i skoven på sigt. Dels kan nogle træer gå ud, nogle træer bliver plantet for at få de andre træer til at vokse hurtigere og der bliver tyndet ud efter nogle år, så der kommer lys og luft til, at de øvrige træer kan vokse. Derfor kan du ikke rigtig følge dit eget træ, men Klimaskovfonden kan sige, hvor i Danmark, det er blevet plantet.